Værdier

Ry håndbolds fokus er på leg, bevægelse, fællesskab og at have det sjovt med vennerne på og udenfor håndboldbanen. Vi har nogle grundlæggende værdier: 

  • Vi vil gerne være en klub, som alle er stolte over at være en del af. 
  • Vi vil gerne skabe sjove, spændende, udviklende, lærerige rammer for ALLE.
  • Vi vil gerne arbejde for at for  at alle børn, unge og voksne oplever en klub med et stort fællesskab og udvikler et stort netværk på  tværs af hold og årgange. 
  • Vi vil gerne skabe rammer for at børn og unge har mulighed for at udvikle kompetencer som ruster dem til livet på og udenfor håndboldbanen. De får øvet at indgå i sociale fællesskaber, udviklet medmenneskelig forståelse, at danne netværk, at være omstillingsparat, at træde ud af sin comfortzone.
  • Vi vil gerne skabe et frirum hvor børn og unge kan tænke anderledes, prøve af og have modet til at fejle. 
  • Vi vil gerne vise hinanden respekt og anerkendelse uanset niveau og funktion i klubben. Respekt vises for eksempel ved at vi taler ordentlig og til hinanden og ved at vi taler konstruktivt og direkte med hinanden hvis der opstår uenighed. Vi viser respekt overfor vores samarbejdspartnere ved at have klubbens spillertøj på når vi er til træning og kampe. Vi viser respekt overfor holdet, klubben, modstandere og dommere ved at udvise Fair Play. 
  • Vi vil gerne at man oplever at gå gladere hjem fra håndbold, end da man kom!

Nogle af Ry håndbolds værdier stammer fra Dansk Håndbold Forbunds nye vidensgrundlag ” RIGTIG, SJOV HÅNDBOLD”.

https://www.dhf.dk/foreninger-...

Seneste holdnyheder